Viser opslag med etiketten Plastik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Plastik. Vis alle opslag

onsdag den 14. september 2011

Gummiflet

Som tidligere lovet får I her en instruktion til hjørnerne.

Kurven mangler stadig at få vasket talkum af og få monteret en ring, som låser enderne. Det bliver nok noget med en filtet snøre. 
Det gi'r ømme fingre, men det er hele sliddet værd.

tirsdag den 19. juli 2011

Halv størrelse i regnvejret


Efter en længere pause her på bloggen, melder jeg mig tilbage igen. En begivenhedsrig sæson er afsluttet, og der er dømt egne projekter igen.

Ville lige dele en sjov teknik med jer, når der nu er dømt inde-aktiviteter pga. det noget ustadige sommervejr.


Et par af mine elever på Uldum Højskole, hvor jeg lejlighedsvis er at finde som underviser, fortalte mig om nogle plader i plastic, som krymper. Nysgerrig som jeg er, bestilte jeg et par pakker hjem, og gik i forgårs i gang med at lege.

Det kom der så disse sjove ting ud af. De skal være bl.a. blive til brocher, halskædevedhæng, ringe m.m.


Super simpelt og let at gå til. Jeg brugte nogle almindelige billige farveblyanter, kuglepen, stiftblyant og permanent tusch til at dekorere med. Blyant på den ruflede side og tusch på den blanke side. Klip så motivet ud, læg det på bagepapir på en plade i ovnen, som er varmet op til 130-150 grader.

Og så begynder magien. Tingene krymper til noget nær det halve eller en tredjedel størrelse. Først krøller det sammen, og så retter det sig ud igen. Først derefter tager du det ud af ovnen. Vi stod måbende og gloede ind i ovnen de 3-4 minutter det tog, og gik så straks i gang med at montere med brochenåle, ørestikker m.m.

Pladerne købte jeg hos Creativ Company, som også har masser af andre idéer til krympeprojekter.

Go' fornøjelse!

torsdag den 20. januar 2011

Plastic Fantastic




Har fået Friendly Plastic på værkstedet. Var lidt skeptisk i starten, men det er da godt nok sjovt at lege med det formbare materiale. En helt anden slags oplevelse end det hårde glas.

Har lavet perler, brocher, halsvedhæng m.m. og som her en fingerring.