Viser opslag med etiketten Broderi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Broderi. Vis alle opslag

fredag den 20. april 2012

Rammelimstryk


Selvom vi går tiden i møde med det gode vejr, tænker jeg stadig hyggesysler. Jeg bruger meget tid på at indsamle billedmateriale, og så når tiden er til det, har jeg det hele klar.

Fx. går jeg på jagt med mit kamera - motivet på tasken er en sten fra Mors - og samler interessante billeder fra aviser og blade.

Disse billeder bruger jeg fx som her, hvor jeg har overført motivet til stof, broderer nye elementer på, og laver forskellige tekstilprojekter. Teknikken er god til tasker, puder og sågar til tøj, der skal vaskes. Limen bliver nemlig fikseret, så den kan tåle vask.



Her en ganske kort gennemgang af processen:

- Kom lim på stoffet - kun hvor motivet er - ellers skjolder det
- Læg kopien/udklippet med forsiden ned i limen og lad det knastørre evt. natten over
- Stryg stoffet 1 min. på hver side - læg bagepapir mellem stof og strygejern
- Læg stoffet med motivet i blød i ca. 10 min.
- Nu kan du nuldre papirfibrene af, og motivet et trukket ned i limen.
- Hvis du ikke får alt papiret af, kan du tørre et tyndt lag olie eller vaseline på, så står motivet helt skarpt frem. Det skal sikkert gentages efter evt. senere vask.
- Dekorér evt. motivet med broderi, sy perler på osv.

Rammelim kan købes hos Granat.

God arbejds- og kreationslyst!

lørdag den 6. november 2010

Kreative Tøser i Billund

Var lige en tur i Vejle hos Røge og Co i Grønnegade, og fik denne lille huskeseddel med hjem. Så piger - hvis I er i nærheden af Billund den 21. november, så kig forbi i Billund Centret.

Masser af gaveidéer!!! Billedet er kun et lille udsnit af den laaaange liste af ting, som kan ses og købes!

mandag den 5. juli 2010

Blomstermaleri og broderi


I sidste uge var jeg to dage i Juelsminde for at lave et male-oplæg til sommerkursisterne hos Juelsminde Husflid. Temaet var blomster, hvilket den smukke have hos Emmy leverede masser af inspiration til.

Vi startede ud med at lave blindtegnede skitser, som blev overført til maleriet. Baggrunden blev arbejdet godt igennem, og med kalkérpapir, overhead projektor, stempler, skabeloner, rammetryk blev motiverne overført til lærrederne. Nogle lærreder var opspændte, andre var løst lærred sat på en plade med malertape. De blev efterfølgende beskåret og klippet ud til mindre malerier.

Og så kom det næste spændende trin. Der skulle broderes videre på billederne. Franske knuder, fladsting, kontursting og alverdens fine effekter, som jeg ikke er ekspert i. Min del af undervisningen afsluttedes efter de første par dage, så jeg nåede ikke at se hvad alle de færdige resultater blev. Jeg håber, nogen huskede at tage endnu flere billeder.

En stor sommerhilsen til alle de søde og dejlige kursister!

tirsdag den 27. april 2010

Tekstile Drømme


Tjek også lige ud hvad jeg fandt på Læderstræde i København. Grønlykke.com styrer - og så tjek lige den webshop! Glæder mig til at komme i gang med diverse sy/male/broderi-projekter med disse skønne stykker.

mandag den 26. april 2010

Arkitektur - Skulptur - Kunst




Var så heldig at være i København denne weekend. Turen blev rig på kunstneriske oplevelser - både de ventede og uventede. Vi nåede langt fra det hele, så jeg må derover igen inden længe.

Billederne er fra DR's Koncerthus ved DR Byen, Turning Torso i Malmø, Amaliehaven, The Balancing Act - 7 meter høje skulpturer placeret rundt omkring i København ifm. FN's tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, og Kunstnernes Forårsudstilling fra Charlottenborg - mere her.

Det er simpelthen kun et miniature-uddrag af, hvad vi nåede, så kig med på linksene og lad jer inspirere.
Men bid lige specielt mærke i den imponerende Facebook profil og tv-stills - i korssting!!! Så hvem siger at broderi er yt?!

lørdag den 20. marts 2010

Håndarbejdsmesse og Strikugler

I kan nå det endnu - til og med søndag er der håndarbejdsmesse i Lillebæltshallerne i Middelfart. Det er bestemt et besøg værd, hvis man er til håndarbejde - tekstil - strik og meget meget mere.

Sammen med, hvad der føltes som tusinder af andre kvinder, myldrede vi ind på standene i fredags, da dørene åbnede kl. 10.00. Der var inspiration og skønne materialer overalt.

Jeg vil nøjes med at fremhæve en enkelt her, og så kan I ellers selv gå på opdagelse på messen eller på linket.


Her får I lige serveret de skønneste ugler!!! Handwork laver bl.a. nogle fantastiske ugler, som fortjener at få lidt reklame. De er morsomme og seje på samme tid. Tjek også lige hjemmesiden med bl.a. kurserne ud. Når jeg en gang får mine strikkeprojekter færdige, så skal jeg have fat i et ugle-strikke-kit fra Handwork.

fredag den 12. marts 2010

Broderi fra Skals hos Røge og Co



I aftes havde Ann Røge fra Røge og Co. arrangeret et foredrag med forstanderen fra Skals Design og Håndarbejdsskole, Helle Mogensen. Vi hørte om Helles vej fra kontorelev og designer til forstander. Det var super interessant, og så var foredraget desuden krydret med et lille kreativt indslag.

Fra at høre om Helles interessante beretning om, at man faktisk godt kan leve af at lave håndarbejde, skulle vi selv i gang. Det var vist godt, jeg en gang for mange år siden var på broderikursus hos en kollega, Emmy, for vi blev udstyret med nål og tråd og så ellers bare i gang. Det første jeg kunne komme i tanker om var kædesting, så det var det, det blev.


I kan se processen her. Det skal lige siges, at man også kan bruge skruelåget fra en flaske vand - der behøver ikke at have været alkohol i flasken. De modige bruger nålepuderingen til fest - jeg smykker mig nok bare med den, når jeg sidder med mit sytøj.
 
Tak for en dejlig og inspirerende aften!