tirsdag den 24. januar 2012

Med TRYK på


Legede for nylig med grafiske tryk, som jeg limer på lærreder. Her er det en hånd, en figur og nogle enkle grene. Kombineret med tusch, blæk, maling og lidt vilde streger kan det se sådan ud.

Lidt snapshots fra tryk-processen.

fredag den 13. januar 2012

Trends og tendenser




Indtrykkene fra gårsdagens besøg på Formland messen i Herning er ved at falde på plads. 2012/2013 sæsonen bliver et farveorgie! Den ene farverige stand efter den anden bød indenfor til nyt for næste vinter.

Stikordene jeg vil fremhæve er geometriske mønstre, grafiske motiver, enkelthed, god kvalitet, træ, holdbarhed, Ethno Chic og Urban Nature (naturen ind i byerne).

Et par trendspottere fortalte i deres foredrag, og til min store glæde, at ting som kreativitet, do-it-yourself, hygge, sanser, enkelthed, stil og grafisk er hvad vi kommer til at fokusere endnu mere på fremover. Som virksomhed bliver det noget med at give mere end kunderne forventer og skabe en helle i hverdagen.

Fremtiden ser farverig og sanselig ud!

Nå ja - og hold øje med tape og flagline!!!









tirsdag den 10. januar 2012

Geometriske mønstre



Noget af det vi kommer til at se rigtig meget af i de næste sæsoner er geometriske mønstre. Her et par glasfade der nu står som inspiration på værkstedet.

Skitserne til de næste projekter er klar.


Forsøg selv med noget ternet papir og en tusch. Det er faktisk ret hyggeligt at sidde og opfinde mønstre, og se hvad de udvikler sig til.

fredag den 6. januar 2012

Glasfigurer


Godt Kreativt Nytår!
Første projekt i år er ny inspiration til 2012-kursisterne.
Inspireret af Alexander Girards Wooden Dolls, er de første nye indbyggere i værkstedet blevet til.

Skal du selv på glaskursus i 2012, så tjek de skægge dukker ud og forbered en håndfuld skitser. Lad dig inspirere af former, farver, mønstre og ansigtsudtryk. Husk at tilføre dit personlige touch i stedet for at kopiere.