Nisserne har fået konkurrence af mine glas julestjerner. Her bl.a. som lyseholder i min lidt utraditionelle adventskrans. Holderne til de næste tre søndage er ikke lavet endnu, så det må være næste prioritet.
De sidste par dage er sneen bare væltet ned. Det var med nød og næppe, at vi fik byttet gaver med familien med sneen fygende om ørerne på os. Heldigvis har vi udstyret i orden, og så er der bare nogen opgaver, som er mere drengede end andre.
Duerne har smæsket sig i bog fra den enorme rødbøg.
Og vi nyder lidt hjemmelavet konfekt - ja, jeg nåede det i år.
Fandt nogle fine lys i supermarkedet i dag til de små lysfade i pang-farver. Har flere fade i glasovnen - næsten klar til sidste brænding (slumping). De står vist og køler ned lige nu.
Plejer at sige, at hver gang jeg åbner glasovnen, er det som juleaften - og nu er den ægte her snart. Hvor er jeg dog en heldig pamjulefis!
Har for første gang i laaang tid haft en stille dag. Det blev udnyttet til at svælge i lidt nostalgisk perle-pilleri. Inspireret af unikarina i morges, gik jeg straks i gang.
Det må vist blive årets pynt til julegaverne. Har besluttet at køre mønster- og farvemikset videre fra pakkelegspakkerne til julegaverne. Var for øvrigt ikke særlig heldig til pakkelegen, så en medspiller ved siden af forbarmede sig over mig, og donerede én af sine 7 - ja 7!pakker.