Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

lørdag den 6. november 2010

Kreative Tøser i Billund

Var lige en tur i Vejle hos Røge og Co i Grønnegade, og fik denne lille huskeseddel med hjem. Så piger - hvis I er i nærheden af Billund den 21. november, så kig forbi i Billund Centret.

Masser af gaveidéer!!! Billedet er kun et lille udsnit af den laaaange liste af ting, som kan ses og købes!

søndag den 11. april 2010

Fiks og Færdig


Langt om længe er det laaange multifarvede halstørklæde færdigt. Fik hæftet alle de mange ender i går. I går var også dagen, hvor det lille pudsige æggehovede blev færdigt. Skal være i stedet for et marzipanæg til min nabo, som jeg skylder fra påske...... Så holder det også længere.

lørdag den 20. marts 2010

Håndarbejdsmesse og Strikugler

I kan nå det endnu - til og med søndag er der håndarbejdsmesse i Lillebæltshallerne i Middelfart. Det er bestemt et besøg værd, hvis man er til håndarbejde - tekstil - strik og meget meget mere.

Sammen med, hvad der føltes som tusinder af andre kvinder, myldrede vi ind på standene i fredags, da dørene åbnede kl. 10.00. Der var inspiration og skønne materialer overalt.

Jeg vil nøjes med at fremhæve en enkelt her, og så kan I ellers selv gå på opdagelse på messen eller på linket.


Her får I lige serveret de skønneste ugler!!! Handwork laver bl.a. nogle fantastiske ugler, som fortjener at få lidt reklame. De er morsomme og seje på samme tid. Tjek også lige hjemmesiden med bl.a. kurserne ud. Når jeg en gang får mine strikkeprojekter færdige, så skal jeg have fat i et ugle-strikke-kit fra Handwork.

onsdag den 17. marts 2010

Varme sokker


Ja, jeg kan jo ikke lade være. Ikke fordi at de tidligere strikkeprojekter alle er færdige, men nu faldt jeg over nogle skønne sokker hos en veninde, i et mønster som selv jeg nok kan overskue. Lånte hendes bog (som i øvrigt byder på de mest fantastiske opskrifter) og fandt så det skønneste lilla garn til sokkerne og sort/turkis til hatten. Ja, det går jo nok lige lidt, inden jeg kan vise de færdige projekter. Skal liiige have halstørklædet strikket færdigt...... og hæftet.

torsdag den 11. februar 2010

Multifarvet strik


Inspireret af Unikarina og Karen Klarbæk, som jeg følger med stor interesse, gik jeg helt amok med garn-indkøb.

Da jeg så de to bloggeres inspirerende indlæg om deres strikkeprojekter, så kriblede det i mine lidt uøvede strikkefingre, og ville straks igang. Det er jo ikke et uoverkommeligt projekt at strikke et halstørklæde i 2 ret og 2 vrang, og så bare fortsætte i én uendelighed (det skal maaange gange om halsen). Manglede garnet, så gik med på garn- og stofmesse - fandt det fedeste garn på stedet, og købte STORT ind! Faktisk så meget, at jeg sælger af det.

I glasværkstedet pynter disse bløde (merinould og bomuld) garn-nøgler og giver en fantastisk kontrast til det hårde glas.

Så, hvis I vil i gang, så kom forbi - det koster kun kr. 25,- pr. nøgle og fåes i 16 cool farver - lige efter sæsonens hotte modefarver.

mandag den 4. januar 2010

Gang i pindene




Det er bare SÅ hyggeligt at sidde foran fjernsynet med et lille strikkeprojekt, hvor jeg ikke skal tænke alt for meget. Tidligere har jeg strikket grydelapper og trævlet dem op igen, da de nu alligevel ikke er så effektive som en vileda eller mikrofiberklud - men de er nu så hyggelige at lave. Tåbeligt - kunne nogen finde på at sige...
Helt enig, så nu har jeg fundet denne lette opskrift. Garnet er Fritidsgarn fra Sandnes, strikket på rundpind 5½ - 80 masker og ca. 25 cm. Så er bunden syet sammen og til sidst vasket ved 40 grader. Det krymper ca. 1/3 og mest i højden. Eksperimentér med andet garn og andre mål.
Den sorte strikhue med nålefiltet pynt fra forrige indlæg er lavet på fuldstændig samme måde, bare ikke filtet til sidst.