tirsdag den 18. maj 2010

Malerisk uge

En hel uge med maleri - kompetent og inspirerende underviser - naturskønne omgivelser - dejlige med-kursister - fuld forplejning! Hvad kan man ønske sig mere?! Hele den sidste uge har jeg tilbragt på Kunsthøjskolen på Ærø i selskab med en masse andre male-kursister og Anne Marie Ploug som underviser.
Vi blev i starten bombarderet med opgaver og små puf, så vi og vores maleri kunne udvikle sig. Kurset hed "Når du kan male alt - hvad tør du så". Nu mener jeg ikke, at jeg kan male alt, men havde behov for at blive udfordret på mit male-mod. Og det blev jeg så! Nå ja, og så er jeg stor fan af Anne Marie og hendes billeder.

For oven kan I se nogle skitser og et færdigt værk - bare en lille del af, hvad jeg nåede i løbet af ugen. Nu er jeg så hjemvendt med knolden fuld af ny viden og inspiration til at komme videre. Både med mit eget maleri og nye kurser.

Så bare fat penslen og kom i gang - det er berigende, frustrerende, sjovt, lærerigt, legende, irriterende og og og 

1 kommentar:

  1. Det ser vild spændende ud - har kontaktet Anne Marie for at høre, hvornår hun holder kurser igen... Det VIL jeg bare SÅ gerne....

    SvarSlet