Efter en længere pause her på bloggen, melder jeg mig tilbage igen. En begivenhedsrig sæson er afsluttet, og der er dømt egne projekter igen.
Et par af mine elever på Uldum Højskole, hvor jeg lejlighedsvis er at finde som underviser, fortalte mig om nogle plader i plastic, som krymper. Nysgerrig som jeg er, bestilte jeg et par pakker hjem, og gik i forgårs i gang med at lege.
Det kom der så disse sjove ting ud af. De skal være bl.a. blive til brocher, halskædevedhæng, ringe m.m.
Og så begynder magien. Tingene krymper til noget nær det halve eller en tredjedel størrelse. Først krøller det sammen, og så retter det sig ud igen. Først derefter tager du det ud af ovnen. Vi stod måbende og gloede ind i ovnen de 3-4 minutter det tog, og gik så straks i gang med at montere med brochenåle, ørestikker m.m.
Pladerne købte jeg hos Creativ Company, som også har masser af andre idéer til krympeprojekter.
Go' fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar