torsdag den 28. januar 2010

Begavet i pil



Havde et par veninder på besøg i værkstedet i dag. Vi mødes jævnligt og udveksler idéer og inspirerer hinanden. Vi arbejder med meget forskellige materialer, men kan sagtens drage nytte af hinandens erfaringer og tanker.

Var så heldig at få dette pilefad i værtindegave i dag. Et helt andet organisk materiale end det hårde, kantede og skarpe glas, jeg normalt arbejder med. Livet består jo af modsætninger, så det kommer til at pynte på arbejdsbordet i glasværkstedet fremover.

Tak igen til Vibeke, som for øvrigt kommer hertil i april og underviser i pileflet. Følg med på hjemmesiden og tilmeld dig nyhedsbrevet, som snart sendes ud. Og nej, fadet kan ikke laves på april-kurset, her er der i stedet fokus på blomsterstativer, flettede træer i levende pil, bakker og kurve med træbund, men mere om det senere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar