fredag den 26. marts 2010

Hjælp til kunstprojekt



KVINDER & BILER er titlen på en udstilling, hvortil jeg er i gang med at lave et kunstværk. Dertil har jeg brug for masser af input - og det er så her, I kommer ind.

Beskriv med ét ord eller én kort sætning, hvad DIN bil betyder for DIG. Mail mig et billede af din bil - du må også meget gerne selv være med på billedet. Derefter går jeg i gang med at behandle billederne og de indkomne kommentarer. Jeg skal nok sløre nummerpladen.

I får ingen krav på værket eller del i overskuddet, hvis jeg skulle være så heldig at sælge, men udelukkende fornøjelsen ved at være del af og have bidraget til et kunstværk.

Deadline for bidrag er søndag den 4. april - så bare kom i gang med kameraet. Du bestemmer om det skal være et tilfældigt snapshot, eller om du vil bruge lidt tid på at "stille op". Endnu kender jeg ikke omfanget af dette projekt, så hvis du har mulighed for at sende billedet i et mindre format, der svarer til ca. 15-20 cm i bredden og .jpg, så overloader min mailboks nok ikke lige med det samme.

Send dit bidrag til post@annettepost.dk

Det færdige resultat samt billeder fra udstillingen bringer jeg her på bloggen i slutningen af maj.

God fornøjelse og TAK!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar